Jeg tilbyder to former for regression. Tidligere liv og mellemlivsregression.
Tidligere liv
Regression er en rejse til et andet liv du har levet. I en regression får du oplevelsen af at have levet før. At dette liv, det du lever nu, ikke er det eneste liv du har levet, og dermed heller ikke det eneste liv du kommer til at leve.
Nogle mennesker oplever, at de har ting i deres liv, de ikke rigtig kan forstå hvor kommer fra.
Det kan være relationer til andre der er specielle, gode eller svære. Det kan være fascination af bestemte ting eller emner. Det kan være uforklarlige fysiske udtryk, skavanker, sygedomme, smerter eller fx fysiske træk som modermærker. Det kan være fobier, fx højdeskræk, angst.
Disse ting, der kan forekommer uforklarlige i dette liv, kan have et udspring i et tidligere liv. I en regression kan det være muligt at komme tilbage, og opleve den situation, hvor dette udspringer fra. Dette kan lede til en forløsning af problemet.
Men selv om ens problemstilling ikke bliver adresseret i sessionen, selv om man ikke går rundt med noget der forekommer uforklarligt eller problematisk, kan der have en stor værdi at opleve tidligere liv.
Forestil dig hvad det vil gøre, ved dit syn på livet, ikke blot at vide, men have oplevet, at have levet før. Forestil dig hvad det vil gøre, ved den måde du lever dit liv, at vide, at du kommer til at leve igen.
En typisk regression tager omkring to timer, og foregår ved at du ligger ned mens jeg sidder ved siden af og guider dig ind i en meditativ trancetilstand, hvorfra du træder ind i to forskellige liv.
Du kommer til at skabe kontakt med en skytsånd, der er med på hele rejsen. Skytsånden sørger for, at præsentere dig for det du har mest brug for at vide, for at udvikle dig i dette liv. Skytsånden sørger også for at skærme dig ,for det du ikke er klar til at møde. Du kan dermed være helt tryg. Din skytsånd passer på dig.
Mellemlivsregression
Hvad sker der efter man har forladt ét liv, og inden man træder ind i et nyt?
Der befinder man sig i mellemlivstilstanden. Der hvor man er sjæl, og vendt hjem til den anden side af sløret.
Her har du mulighed for at opleve gennemgang af et liv. Opleve karma-panelet. Genforening med sin sjælefamilie, soul mates. Her er det muligt at opleve den forberedelse, den omhu og den kærlighed der går med at planlægge et nyt liv. Her kan du opleve, hvor vigtig hvert liv er.
En mellemlivsregression er en anelse mere krævende end en almindelig regression. Ens evne til at visualisere skal være god, da du befinder dig i en ikke fysisk verden. Denne verden af indtryk og følelser skal oversættes til ord og begreber vi mennesker forstår. Derfor skal du have været igennem mindst én og helst tre almindelige regressioner, før vi forsøger at bringe dig i mellemlivstilstanden.
En mellemlivsregression starter med en almindelig regression til et tidligere liv, hvorfra vi bevæger os op sammen med sjælen, når den forlader kroppen.
Tidsmæssigt kan det tage længere end en almindelig regression, så sæt mindst to timer af til dette, og sørg for ikke at have nogen skarp bagkant.
En mellemlivsregression kan være en virkelig stor oplevelse!
Her kan læse om mine priser og hvordan du kontakter mig og laver aftaler.